Udgivet i Oplevelser

Spaophold i Danmark - sådan finder du det perfekte ophold til både kæreste- og venindeturen

Af Veninde.dk

De fleste mennesker drømmer om en tilstand af fuldstændig ro, luksus og komfort, hvor hverdagens pligter, travlhed og bekymringer pakkes væk for en stund, og man kan lade op. få nye perspektiver på livet og give krop og sjæl en mulighed for at restituere og komme i balance. Sindet afslappes, og får mulighed for at falde til ro, se verden mere klart og tilfører opmærksomhed til både sig selv og andre. Hvor kan man da opleve denne tilstand, når pengepungen er blevet trukket godt i gennem månedens mange prisstigninger, og man alligevel gerne vil væk sammen med kæresten eller veninden?

Så kigger man på spaophold på https://spaopholddanmark.dk/ , hvor netop ovennævnte tilstand bliver en realitet. Læs med her og se, hvordan du finder det perfekte spaophold i Danmark til dig selv, kæresten eller veninden. Her vælger vi at se på havet, maden, fitness og geografien som de fire faktorer, der kan spille ind i forhold til jeres valg af spa sted.

Alt inkluderet

Det bedste ved disse pakker af spaophold er, at man ikke skal sørge for andet end medbringe sig selv. De er nemlig ofte inkluderet med både middag om aftenen, drikkevarer og stor morgenbuffet. Hermed skal du ikke tænke på maden, mens du bobler rundt i spaen, eller svømmer rundt i infinitypoolen.

Der bliver kræset for dig på disse ophold, hvor der tillige ofte er inkluderet fri spa adgang, samt nogle gange også adgang til stedet andre faciliteteter såsom fitnessrum, indendørs poolområde eller lounge med fri kaffe og te og frugt. Uanset hvad, vil disse spapakker gøre, at du kan slappe helt af sammen med kæresten eller veninden, og bare nyde at være til.

Fitnessrum

Hvis I skal bruge nogle pejlemærker til, hvordan I finder det bedste spa ophold er der mange faktorer på spil. Heraf kan et af dem være, at I gerne vil bruge et fitnessrum, mens I er der. Det kan være, at I som regel i dagligdagen får øget ro og energi af at bruge en fitnesscykel, et motionsbånd eller en crosstrainer, og her kan et spa ophold, hvor de har fri adgang til et fitnessrum være lige sagen. Der er en del spapakker, der inkluderer dette i tilbuddet, således at i får det med i prisen. Dette skal I kigge efter, når I booker opholdet. Det kan sagtens være, at I skal spørge efter det, men hellere være på den sikre side, inden I booker opholdet. Tag jeres fitnesstøj med i kufferten, så I har det med til jeres fitnesseventyr. Også en drikkedunk med vand og et ekstra håndklæde. Mange gange kan I låne et håndklæde på spåstedet.

Hvor i Danmark?

Det næste, I skal være opmærksomme på, når I booker spaopholdet er, hvor i landet, I ønsker det. Der er spaophold i hele Danmark, fra Thy til Skodsborg, og her kan der være flere overvejelser. Det kan være, at I har en grund til at opholde jer i nærheden af, hvor I selv bor. Det kan give ro, hvis I for eksempel har små børn, som I gerne vil kunne komme hurtigt hjem til. Her kan et ophold i Skodsborg være sagen, hvis I bor i Stor København området. Hvis I er fra Jylland, kan et ophold i Thy være sagen. Bor I på Sjælland kan et ophold på Kragerup Gods også være i geografisk nærhed, der ligger på Midtsjælland.

Det kan også være, at I omvendt ønsker at komme langt væk hjemmefra for netop at mærke den afstand, der får hverdagen på afstand. Det kan der være noget helbredende i, i sig selv. Her kan I til gengæld vælge et ophold i Jylland, såfremt I bor på Sjælland, Bornholm eller Fyn og vice versa. Der er altid mulighed for at vælge et ophold, der geografisk passer til netop jer. Bor I i hver jeres del af Danmark, kan I også vælge et spa sted, der ligger lige midt i mellem jer. Så har I nogenlunde lige langt dertil.

For gourmet mennesker

Er I særligt interesserede i mad og særligt gourmetmad, er det oplagt at vælge et spa ophold, der har inkluderet en lækker tre retters menu i tilbuddet. Her er ofte en menu, som kokken har valgt i disse spa tilbud, så I ikke selv kan vælge frit fra menukortet, men samtidig er det bare med at læne sig tilbage og stole på, at kokken har tilberedt noget af en særlig høj kaliber og desuden giver jer mulighed for at prøve noget, som I ellers ikke ville have valgt.

Der er noget kræs for smagløgenene på hver tallerken I får, og det er ofte også lavet på sæsonens råvarer og mange steder går de også op i, at det er lokalt producerede varer, der anvendes, samt økologiske varer. Her kan I dermed få mulighed for at smage på egnens lokale øl, kød og grøntsager, som måske kun findes i denne egn af Danmark.

De fleste spa pakker har også en lækker morgenmad inkluderet, enten i form af buffet eller en lækker morgentallerken. Det eneste I skal gøre er at vælge i mellem alle de lækre stykker morgenbrød, smoothies, shots, pålæg, yoghurt, pandekager, wienerbrød osv. med lækker kaffe, te og juice til.

Havdyp

Er I normalt vilde med at bade, både vinter og sommer, og står badekåben klar til hvert et øjeblik året rundt med hav dyp, er der her en grund til at vælge et spa sted, der ligger ved havet. Dermed kan man vælge for eksempel Skodsborg, der også har en fin badebro, man kan gå ud af og dyppe sig fra, i ført stedets lækre badekåbe og håndklæde.

Der er altid en kildende, forfriskende følelse i kroppen efter et sådant hav dyp, og man føler sig fornyet, forfrisket og forfinet i krop og sjæl bagefter. Det er noget, som giver både dig selv og din kæreste eller veninde en oplevelse for livet, sammen, hvor I kan gøre det til en tradition for at få fornyet energi ind i jeres samvær og skabe løbende dejlige oplevelser sammen. Det vil styrke jeres forhold og give ny energi til at klare hverdagen, både sammen og hver for sig.