restauranter i København

Lækre restauranter i København dig og veninderne bør besøge

Der er ikke noget skønnere end gode oplevelser med veninderne. At have sjove minder og anderledes oplevelser sammen skaber tætte bånd og smil på læben. Sammen kan i komme ud og få flere gode stunder sammen i København. Dette er nemlig en by, sin har ufatteligt mange spændende ting at byde på, lige fra kulturelle og historiske aktiviteter, til lækre kulinariske oplevelser. Du kan tage med veninderne på restaurant med lækker mad og virkelig lade jeres smagssans blive forkælet. Mulighederne for gode restauranter i København er mange, men særligt i Kødbyen finder i et udvalg, som dig og veninderne bør besøge.

Kødbyens spændende kulinariske tilbud

Før i tiden kendt som Københavns Torve- og Slagtehaller hedder nu Kødbyen, og er et område beliggende mellem Kongens Enghave og Københavns Hovedbanegård. Hallerne daterer tilbage til 1879, hvor de blev opført for at sikre tilførsel og omsætningen af kød og flæsk i København. Med nye krav om sikkerhed blev disse haller ombygget og udvidet, således at de to haller, som ligger side om side i dag, blev den endelige konstruktion. 

I dag huser Kødbyen et hipt område i København for kulinariske og festlige oplevelser. Med et hav af forskellige restauranter i Kødbyen og nye og spændende klubber og barer, er der altid liv i Kødbyen. Derfor er dette også et perfekt område at gå på opdagelse i med veninderne, hvor i kan prøve en lang række forskellige retter og opleve den fede stemning, som området har at byde på.

Smagen af klassisk mad

Hvis i vil forkæle jer selv med smagen af klassisk dansk mad, så kan i besøge Chicky Grill. Her kan i opleve dansk comfort food, baseret på opskrifter og anretninger som man normalt kan forvente hos mormor. Det vil sige der er skruet op for fedt, salt og smør, og i kan opleve gode klassikere som stegt flæsk, fiskefilet, kartofler med brun sovs eller biksemad. Al maden kan nydes i den hyggelige lille restaurant, som har en unik og gammeldags atmosfære, så snart i træder ind i lokalerne.

En restaurant som tilbyder spændende take-away muligheder er WeDoFood. Her kan i finde en masse forskellige klassikere, som måske ved første øjekast ikke virker beslægtede. Men ikke desto mindre er de endt på samme menukort, hvor i altså kan prøve et hav af forskellige lækre klassiske delikatesser. I kan for eksempel spise lækre blandede salater, som i helt selv kan sammenligne. I kan også stille den søde tand med nogle klassiske bager traditioner såsom romkugler, kokostoppe eller friskbagt brød. 

Fastfood når I craver greasy mad

I kan også vælge mere fastfood baseret mad, med lækre greasy burgere og pomfritter. Hos Tommi’s Burger Joint finder i lækre burger og pomfritter til gode priser. Dette er stedet, hvor enhver lækkersult efter greasy mad kan blive stillet, hvor maden er serveret i rigtig fastfood stil. Dog er kvaliteten i top, og al maden er lavet af de bedste råvarer.

Et andet lækkert burgersted, som i kan lægge turen forbi, er Cock’s and Cow’s Burgers. Med mange priser i bagagen er i garanteret én af Københavns bedste burgere. Alle burgerne er klassiske i stilen, med fokus på de lækre bøffer, som er lavet af 100 procent danske frilandskvæg. Smagen er i top og i er garanteret en lækker greasy burger oplevelse af god kvalitet.

Prøv noget anderledes

Hvis i leder efter en anderledes oplevelse, så bør i overveje at besøge BioMio Organic Bistro (BOB). Denne restaurant er opbygget som et folkekøkken, hvor langborde bringer alle gæster sammen til et lækkert måltid. Der er fokus på grønne rette og sundhed hos denne restaurant, hvor i kan forkæle jer selv med lækre veganske og vegetariske retter. Dog er der også udvalg til kød elskeren og til dig, som har fokus på sundhed, så alle er velkomne i denne rustikke restaurant. 

En oplevelse for alle er Spisehuset Kødbyen. Med et simpelt menukort, som kun består af 3 forretter og 4 hovedretter, er fokusset på enkeltheden i kvaliteten. Menuen er baseret på årstiden og deres leverandører, så du får det bedste af friske råvarer fra sæsonen.

Bæredygtighed og spændende kombinationer

Et andet bud på en restaurant med meget at byde på, er Noho som er en natklub, cocktail bar og spisested samlet under ét tag. Menuen består af fastfood og festmad, som kan nydes i lyset af flot lyserødt skær, som giver en spændende atmosfære til maden. 

Hvis i sætter pris på bæredygtighed, så bør i besøge Nose2Tail Meatpacker. Denne hippe restaurant serverer bæredygtig kød, så alt på menuen har fokus på klimaet. Derudover kan i nyde lækre kolde cocktails i baren, som blot giver stedet en federe vibe. 

En anderledes kombination, som byder på en spændende oplevelse, er Fleisch, som er en kombination af slagter, restaurant og bar. I kan derfor både få kødudskæring af frisk kød, men kan også sidde og nyde lækre retter. Menuen byder blandt andet på muslinger, Foie Gras, oste, kager og meget mere. Drinksene i baren byder også på en anderledes oplevelse, hvor i kan få en cocktail med kød i. 

Rejs verden rundt

Uden at forlade Kødbyen i København, kan i gennem maden rejse verden rundt. I kan for eksempel lade jer forføre af lækker indisk mad fra BollyFood, som er baseret på indiske tiffin bokse. Her får i smagen af let krydret kød og grøntsager i rigtig indisk tradition. 

I kan også tage et smut forbi Mexico hos Hija de Sanchez, som kun serverer traditionel mexicansk mad. Med lækre retter såsom tacos og burritos kan i få stillet jeres sult, uanset om i er kødelskere eller til lækre vegetariske retter. 

Kødbyen byder også på tyrkisk inspireret mad hos Mangal. Med fokus på lækker grillmad kan i nyde god kebab, lækre shawarma og spændende vegetariske retter, som tager jer direkte til Middelhavet og følelsen af Tyrkiet. 

Smagen af Hong Kong er også til stede, i form af Magasasa Dim Sum & Cocktails. Med autentiske retter fra Hong Kong, såsom lækker dim sum, kan i nyde en god cocktail sammen med jeres lækre mad. Dim sum er små dejpakker med forskelligt vegetar eller kød indhold, som bliver dampet eller stegt. Dette er uden tvivl en lækker og anderledes cuisine at prøve.  

Se også