Annonce: Dette indlæg er lavet i samarbejde med e-pressen.dk
Kæmper du med lavt selvværd i hverdagen? Føler du dig fyldt med fejl og aldrig god nok? Bare rolig, du er på ingen måde den eneste. Især unge menneske døjer med selvtillidsproblemer. Her er det specielt følelsen af, at man ikke er god nok, og ikke kan det hele, der slår til. Dette er et stort problem, og derfor får du herunder en komplet guide til, hvordan du kan arbejde med at få bedre selvtillid og lære, at elske dig selv, lige som du er. For tro det eller ej: du er lige, som du skal være. Læs desuden med på e-pressen.dk og få gode råd.
Snak pænt til og om dig selv
En af de fejl, som rigtigt mange begår, er at snakke grimt til og om sig selv. Når vi ser os selv i spejlet, har vi en tendens til at udpege alt det, vi ikke kan lide, fremfor det, vi godt kan lide og elsker. Dette er ekstremt skadeligt. Med tiden vil du fokusere på dine selvvalgte fejl fremfor dine perfektioner, og du vil derfor føle dig forkert, og miste alt din selvtillid. Ønsker du at opbygge din selvtillid, kan en god øvelse derfor være, at du siger mindst én pæn ting om dig selv hver dag, når du eksempelvis står op om morgenen og ser dig selv i spejlet. På denne måde omvender du din hjerne til at fokusere mere på dine positive og gode side. Gentag gerne øvelsen så ofte, du kan.
Stop med at sammenligne dig selv med andre
En anden stor fejl, som vi alle sammen ofte begår, er at sammenligne os selv med andre - også helt tilfældige folk, som vi hverken kender eller har mødt før. Dette er enormt skadeligt for dit sind, og det kan desuden være med til at nedbryde din selvtillid fuldstændigt. Hvis du konstant føler og tænker, at nogen er klogere, sejere eller pænere end dig, vil du overskygge dine egne gode kvaliteter. Start derfor med at lægge mærke til, hvor meget du sammenligner dig selv med andre. Jo mere opmærksom du bliver på dine egne mønstre, jo lettere bliver det at bryde dem. Koncentrer dig om dine egne gode kvaliteter - for dem er der nemlig mange af!
Øv dig i at acceptere dine fejl
Ligesom alle andre, er du blot menneske. En stor del af at være menneske er at begå fejl. Døjer du med lavt selvværd, kan det være enormt svært at acceptere, at du er menneskelig og begår fejl. Faktisk kan du ofte føle, at du begår større fejl end mange andre. En af måderne hvorpå, du kan øve dig i at acceptere fejlene er, at spørge dig selv: hvis det var x, der havde lavet den fejl, ville det så være lige så slemt, som jeg føler det? Formegentligt ikke. Det er i orden at stille krav og forventninger til sig selv, så længe det ikke går over gevind, når man ikke kan leve op til disse.
Find dine egne styrker
Hvis du, ligesom mange andre, selv er verdensmestre i at finde dine egne fejl, kan det være en god ide at vende hele bøtten på hovedet. Dette betyder, at du forsøger at finde styrker fremfor fejl og mangler. Alle mennesker har forskellige styrker - herunder eksempelvis modighed, nysgerrighed eller godhed. Døjer du med lavt selvværd, kan det være en god ide at lave en liste over dine egne styrker - uanset om du blot mener, at du har én enkelt styrke. Lidt efter lidt vil du opdage, at dine styrker vil bryde de negative tanker ned og overtage pladserne.
Hvad mener andre, dine styrker er?
Andres syn på dig er uden tvivl meget anderledes end dit eget syn. Ofte vil andre kunne se kvaliteter og styrker, du aldrig selv har kunne se. Bøvler du derfor med selvtillid, kan det være en fordel at spørge andre til råds. Dette er for nogle enormt grænseoverskridende. Derfor kan det være en ide at spørge et tæt familiemedlem eller en god og tæt ven, man stoler på. Du vil med sikkerhed opleve, at folk har en masse positive ting at sige om dig.
Udtryk dine følelser overfor andre
Sidst, men bestemt ikke mindst, skal du tale med nogen om, hvordan du har det. Når vi går med skadelige følelser inde i os selv, bygger de sig op, og pludselig bliver de så store, at de kan styre os fuldstændigt. Selvtillid og selvværd er sårbare emner, og derfor skal du finde en, du let kan betro dig til. For nogle er det forældre eller venner, mens det for andre er en psykolog. Der er mange muligheder! Det vigtigste er, at du får talt om dine følelser. Måske vil du se nye perspektiver på problemet, som du ikke havde overvejet og set før.