find din personlige stil

Find din personlige stil

Går du op i mode og tøj, men har svært at finde ud af hvad, der er din personlige stil, og hvad, der bare er trends? Så frygt ikke, for her kommer vi med nogle tips til hvordan du kan finde din egen personlige stil.

1) Inspiration

Det kan være at du er totalt med på moden og følger alle de nye trends, eller det kan være du ikke aner hvad du egentligt kan lide, ligegyldigt hvad, så er det godt at starte med at finde inspiration. Og nu skal du ikke tænke, ”åh nej, hvis jeg ikke ved hvad jeg kan lide, hvordan skal jeg så finde inspiration?”. Bare rolig, det skal vi nok hjælpe dig med!

Tænk over hvad du har lagt mærke til andre har haft på- både i virkeligheden, men især også i film og serier. Når du ser film og serier, og ser noget tøj, som du godt kan lide, så er det en gode ide at finde ud af hvornår filmen eller serien tager sted, for så er du allerede et step tættere på at finde ud af hvad du skal søge efter.

Lad os sige at du ser en film som tager sted i nullerne og ser noget tøj som du godt kan lide, så prøv at søg på 2000’s clothes eller Y2k trends (Year 2000 trends). Gode steder at søge er på google eller sociale medier som tiktok, instagram og især pinterest. Pinterest er generelt et rigtig godt sted at finde inspiration til tøj og alt muligt andet.

Men dette gælder for alle andre årtier, f.eks. 90’s clothes, 70’s clothes, osv. Ofte kommer der flere resultater hvis du søger på engelsk, men du kan selvfølgelig også søge på dansk. Herfra bliver det lidt nemmere at finde inspiration eller i hvert fald har du en retning at gå efter. Du kan også finde hjemmesider som skriver omkring mode og trends for at få inspiration.

Hvis du allerede ved hvad du godt kan lide, så prøv at gå mere i dybden, kig f.eks. på farver, fit og smykker.

2) Kig i dit tøjskab

Et godt sted at starte er i dit eget tøjskab. Selvom du føler at du kender dit tøjskab ud og ind, er det altid en god ide at kigge det grundigt igennem når du skal finde din personlige stil, for det er her du kan prøve at eksperimentere med noget af det tøj du har i forvejen. Prøv at match tøj som du måske ikke har prøvet sammen før og tænk ud af boksen, f.eks. hvis du er vild med farver, så prøve at matche den samme farve hele vejen igennem dit outfit, f.eks. med smykker, takser eller sko, som matcher din trøje. Det kan være du begynder at finde nye outfit eller få nye ideer som du ikke havde før, og har fået en mere specifik retning.

3) Smykker og andre accessoires

En stor del af personlig stil er accessoires, her især smykker. Smykker kan være en stor del af dit outfit, du kan gå med mange eller få smykker, og der findes alle mulige forskellige slags typer af smykker.

Det kan være du har et arvestykke eller har lavet nogle smykker selv som er unikke, og det er med til at skabe lige præcis din personlige stil. Et godt sted at finde smykker, hvis du godt kan lide at have lidt unikke smykker, er i genbrugsbutikker eller på små markeder.

Andre accessoires kan også spille en rolle i din personlige stil. Det kan være at du har en signaturtaske som du altid bruger, det kan være at du har en solbrillesamling som karakteriserer din stil meget eller noget helt andet. Det kan være med til at give et særligt præg på din stil.

4) Overvej dine køb

Det her er nok et af de vigtigste steps når det kommer til personlig stil. Det er helt okay at hoppe med på trends, det gør vi alle, men før du gør det, så er det super vigtigt at du overvejer om den trend egentlig er noget du godt kan lide og som du ikke bare køber fordi at der er ’in’ lige i øjeblikket.

Det kan nemlig være lidt farligt at hoppe med på alle trends, fordi mode skifter så hurtigt, og derfor er det vigtigt at du er sikker på at du godt kan lide det, som du køber. En god regel er at spørge sig selv om du kan se dig selv bruge det i mindst to-tre år frem, for på den måde så undgår du at købe ind i alle mulige trends som går ud af mode og ender med at ligge i dit skab efter 2 måneders brug.

Det er ikke altid man kan lave den regel, men i hvert fald så prøv at inkorporér den trend som du overvejr at hoppe på, ind i den egen stil, og giv dit eget præ på trenden, for på den måde bliver det også mere unik og personligt og du undgår at ligne alle andre.

4) Sidst men ikke mindst… eksperimenter

Det står også nævnt tidligere, men dette er nok den ALLER vigtigste ting at gøre, når det gælder om at finde din egen personlige stil. For det er ikke noget, som bare sker fra den ene dag til den anden, og det kommer også til at ændre sig med tiden, men den eneste måde et ændre og udvikler sig, er ved at eksperimentere.

Og det kan godt virke som en lidt irriterende ting hvis du stadig er meget ny til alt det her, men som alle andre ting- jo mere du gør det og udøver det, jo nemmere bliver det, og på den måde kan du allerbedst finde ud af havde DU kan lide. Det er meget nemt at blive påvirket af hvad alle andre mener er flot eller ej, så det bedste du kan gøre, er at tage små skridt, når du bliver mere komfortabel med det, og på den måde går det langsomt men godt fremad.

Der er mange andre ting man kunne nævne i forhold til mode og personlig stil, fordi mode er et meget bredt emne, men det her en lille guide til at begynde på rejsen mod at finde din personlige stil og lige præcis hvad du kan lide.

Se også