Lyden af skærens knas gennem linoleummet, duften af frisk blandet trykfarve og spændingen ved at løfte det første aftryk … Linoleumstryk har en helt særlig magi, men mange tror, at de mangler det vigtigste redskab: en stor, tung og (ofte) dyr trykpresse.
Gode nyheder: Du kan sagtens forvandle dit spisebord til et mini-trykværksted - helt uden at investere i professionelle maskiner! Med en ske, en kagerulle eller blot vægten fra en stak bøger kan du komme i mål med både skarpe linjer og dybe farver.
I denne guide tager Veninde.dk dig i hånden og viser, hvordan du:
- vælger budgetvenligt udstyr og de rette materialer,
- forbereder din linoplade, så motivet sidder i skabet,
- tester fire gennemprøvede metoder til at trykke uden presse, og
- løser de klassiske begynderfejl, så dine prints står knivskarpt.
Så snup din yndlingskop te, rul ærmerne op, og lad os bevise, at den kreative proces - og resultatet - kan være ligeså stærk, selv når pressen er pakket væk.
Kan man trykke linoleumstryk uden trykpresse?
Drømmer du om at lave dine egne linoleumstryk, men mangler den store grafiske presse? Heldigvis er svaret et klart ja - du kan sagtens trykke linoleumstryk i køkkenet, stuen eller værkstedet uden professionelt udstyr. Hemmeligheden ligger i at udnytte tyngdekraft, friktion og omhyggelig håndkraft i stedet for maskinelt pres; resultatet kan blive overraskende skarpt, især på små og mellemstore formater.
Hvor flot et håndtrykt linoleumstryk bliver, afhænger af flere faktorer:
- Tryk: Hvor hårdt og jævnt du gnider eller ruller, bestemmer farveoverførslen.
- Papir: Blødt, lidt fugtet grafikpapir “samarbejder” bedre end stift kopi-papir.
- Farve: God, cremet trykfarve (vand- eller oliebaseret) fylder ud i fordybningerne uden at “flyde over”.
- Teknik: Ensartede bevægelser, korrekt registrering og prøvetryk undervejs sikrer, at dit motiv forbliver skarpt.
En egentlig trykpresse er dog stadig praktisk, hvis du vil serieproducere større oplag, arbejde i meget store formater eller udnytte dybe, detaljerede udskæringer, der kræver højt og konstant pres. Til de fleste hobby- og kunstskoleprojekter, kort, plakater og mindre editioner er håndtryk, kagerulle eller en simpel baren mere end rigeligt. Overvej derfor om dit behov er hastighed og gentagelsespræcision (presse) eller fleksibilitet og lav startomkostning (håndtryk), før du investerer i tungt udstyr.
Udstyr og materialer: budgetvenlige alternativer
Selve hjertet i et linoleumstryk er naturligvis pladen. Du kan vælge den klassiske, grå traditionelle linoplade, som er hårdere og derfor holder fine detaljer knivskarpe - men den kræver lidt mere armkraft når du skærer. Vil du gøre det let for håndleddene (eller arbejde med børn) er soft-cut eller vinylplader et blødt, budgetvenligt alternativ, som kan skæres som smør, men let mister den sprøde kant hvis du presser for hårdt. Uanset hvad du vælger, behøver du ikke dyre specialknive: et sæt billige V- og U-jern i udskiftelige størrelser fra hobbybutikken eller et brugt linoleumssæt fra DBA dækker det meste. Hold jernene skarpe med fint sandpapir eller et lille slibebræt - et skarpt værktøj er både sikrere og giver renere linjer.
Når pladen er klar, skal der farve på. Helt lavpraktisk kan du starte med en vandbaseret trykfarve; den lugter ikke, tørrer hurtigt og rengøres med lunkent vand. Skal trykket kunne overlappe i flere lag uden at “løfte” den underliggende farve, eller ønsker du dybere dækkraft, så kig efter en let-tørrende oliebaseret variant - her er en dråbe miljøvenlig (!) soja- eller rapsolie god som rengøringshjælp. Farven rulles tyndt ud på en glas- eller akrylplade (genbrug en gammeldags billedramme) med en brayer, som findes fra 5 cm til 20 cm i bredden; vælg gummi eller soft-vinyl alt efter hvor jævnt du vil dække. Til papiret fungerer alt fra billigt skitsepapir (til prøvetryk) til bomuldsbaseret printmaking-paper som Fabriano eller lokalt akvarelpapir; tommelfingerreglen er, at let fugtede, lidt blødere fibre “krammer” farven bedre, mens glat kopipapir giver knap så dyb kontrast.
Uden en presse skal trykket overføres med muskelkraft. En spiseske i metal, en bambus-baren eller bagsiden af et gammelt dørhåndtag glider let hen over papiret i små cirkler og giver overraskende jævnt resultat. Til større formater kan en kagerulle, et rundt akrylrør eller en vinflaske bruges som “mobil trykvalse” - rul fra midten ud og læg ekstra tryk på kanterne. Har du brug for at ramme den samme placering flere gange (f.eks. ved flerfarvetryk), kan du tape et par registreringshjørner af karton eller pap på bordet; papiret skubbes ind i hjørnet, og pladen lægges op ad samme kant hver gang. Disse simple, billige værktøjer kræver lidt øvelse, men giver dig friheden til at trykke linoleum næsten hvor som helst - uden at sprænge budgettet.
Forberedelse: motiv, skæring og opsætning
Overførsel & spejlvending: Start med at tegne dit motiv på madpapir eller transparent kalkér - husk, at alt kommer ud spejlvendt, når du trykker, så vend teksten, før du overfører. Læg papiret med motivet nedad på linopladen og gnid bagsiden med en stump blyant, ske eller negl, til stregerne sidder fast. Sikker skæring: Brug skarpe linoleumsknive og ret altid klingen væk fra kroppen; en skæreblok eller et stykke skridsikkert måtten under pladen forhindrer uheld. Hvis pladen føles hård, lun den 1-2 minutter med en hårtørrer eller læg den kort på en radiator - den bliver smørblød at skære i, uden at miste detaljer. Arbejd lagvist: fjern først de store baggrundsflader, testtryk, og justér derefter de fine linjer; det mindsker risikoen for utilsigtede hak.
Udvalsning af farve: Rul en lille klat trykfarve ud på en glas- eller akrylplade, til overfladen får en let pebret lyd og ser jævnt “appelsinskrællet” ud - for meget farve giver slørede kanter, for lidt giver huller. Rul først vandret, så lodret for at fordele farven på valsen, før du dækker pladen i tynde lag. Papirforberedelse: Tykkere bomuldspapir kan med fordel fugtes let i en plastikpose 10-15 minutter; det åbner fibrene og hjælper farven ind uden presse. Registrering: Til ensfarvede tryk er et hjørne af malertape nok, men planlægger du flerfarvede lag, så tape to papirlister i L-form på bordet, og skær et tilsvarende ＜L＞ i en tynd papplade til selve blokken. Dermed lægger du både papir og plade nøjagtigt samme sted hver gang - selv uden dyr presse kan du ramme farverne præcist.
Fire metoder til at trykke uden presse
1) Håndtryk med ske eller baren
Trin-for-trin: 1) Læg den indfarvede linoplade på et skridsikkert underlag. 2) Placer papiret omhyggeligt ovenpå og fasthold et hjørne. 3) Brug bagsiden af en metalske eller en baren og gnid i små, cirkulære bevægelser fra midten og ud mod kanterne; løft hjørner indimellem for at kontrollere dækningen. 4) Øg trykket over store ensartede flader og løsne grebet over fine detaljer. Fordele: stort set gratis, meget præcis kontrol og let at medbringe til workshops. Ulemper: kræver fysisk udholdenhed, ujævn dækning på meget store motiver, lidt længere produktionstid. Brug den, når du trykker små/mellemstore oplag eller ønsker maksimal føling med detaljer.
2) Kagerulle eller akrylrør
Trin-for-trin: 1) Læg linoplade og papir på et fast underlag, og dæk evt. med et ekstra ark bagepapir for at undgå snavs. 2) Start med rullen midt på og rul frem og tilbage i jævne, lineære strøg - hæv rullen ved hvert returslag for at undgå “ghost-lines”. 3) Drej motivet 90 ° og gentag, så trykket fordeles både lodret og vandret. Fordele: hurtig metode, god til større formater end håndtryk, rullen findes i de fleste køkkener. Ulemper: faren for at papiret glider, lidt sværere at nå helt ud i hjørnerne, kræver jævnt underlag og rolig hånd. Brug den, når du vil trykke større ark hurtigt, men stadig vil holde budgettet nede.
3) Bogstak eller skruetvinge-sandwich
Trin-for-trin: 1) Lav en “sandwich”: skærebræt - linoplade - papir - blødt mellemblad (fx filt) - skærebræt. 2) Læg hele pakken under en tung bogstak, eller stram to-tre skruetvinger langs kanterne. 3) Lad det stå 2-5 minutter, afhængigt af papirets tykkelse. 4) Løsn tvinger eller fjern vægten, og løft papiret fra den ene side. Fordele: meget jævnt og konstant pres uden muskelkraft, mulighed for at arbejde med andre opgaver imens. Ulemper: langsom cyklustid, ingen mulighed for at “se undervejs”, kan give mærker hvis vægten fordeles ujævnt. Brug den, når du laver oplag hjemme over en eftermiddag og ikke har travlt.
4) Små håndpressere eller pastamaskine-løsning
Trin-for-trin: 1) Indstil rulleåbningen, så linoplade + papir kan glide igennem med let modstand. 2) Placér plade og papir på et stift underlag (fx tynd MDF), og før hele enheden ind i maskinen. 3) Drej håndsvinget i ét jævnt tempo, til hele motivet er passeret under rullerne. 4) Træk trykket ud på den anden side og tjek dækningen. Fordele: kompakt, leverer overraskende højt og ensartet pres, ideel til postkort- og A6-størrelser. Ulemper: begrænset format, kræver lidt justering for ikke at “køre skævt”, visse modeller kan være dyre. Brug den, når du ofte laver små printserier og vil have en semi-mobil mini-presse uden at optage hele spisebordet.
Fejlfinding og kvalitet: sådan får du skarpe tryk
Start altid med et prøvetryk. Brug et stykke billigt kopi- eller skitsepapir, så du kan se, hvordan farve, fugt og tryk opfører sig, før du ofrer det gode ark. Kig efter på valsen: mangler der små, jævnt fordelte prikker, har du for lidt farve; glinser den, har du for meget. Justér farvemængden med et halvt rul ad gangen, indtil du ser en mat, let kornet overflade. På samme måde afslører prøvetrykket om dit papir skal fugtes let - især tykkere bomuldspapir får skarpere aftryk, når det er en anelse fugtigt (men ikke vådt).
For meget eller for lidt farve? Hvis motivet ser klattet og udtværet ud, så skrab overskydende farve af valsen på glaspladen og rul den ud igen i flere, hurtige rul. Omvendt viser blege felter, at der er for lidt farve - rul 1-2 gange ekstra i samme retning på pladen og prøv igen. Hold øje med kanterne af linjerne: ujævn “takket” dækning betyder ofte for lavt og ujævnt pres med ske/baren; løsningen er at øge tryk i cirkulære bevægelser og overlappe områderne systematisk.
Smittede flader og grumsede linjer skyldes tit, at linopladen ikke er helt ren, eller at der ligger bittesmå farverester i udskårne lavninger. Tør pladen af med en fugtig klud før indfarvning og børst sporene med en blød tandbørste. Kommer der stadig mørke skygger i de hvide felter, kan du lægge et stykke tyndt avispapir mellem plade og trykpapir (en teknik kaldet masking) som absorberer overskudsfarve. Er linjerne direkte uldne, er kniven måske sløv - skift klinge eller varm pladen let op, så snittet bliver renere.
Registreringsfejl og papirmærker undgås ved at tape papiret fast i ét hjørne (simple registreringshjørner) eller bruge to punkter af maskeringstape som hængsler. Kontroller, at arket lægges ned i samme vinkel hver gang, og pres fra midten og ud for at undgå folder. Ser du hvide pletter midt i trykket, er presset sandsynligvis ujævnt; rul en kagerulle hen over bagsiden eller giv pladen et ekstra minut under bogstakken/skruetvingen. Ender papiret med blanke “spejltryk” på bagsiden, er pres og gnidning for hård - sænk trykket en smule, eller læg et ekstra ark rent papir imellem som beskyttelse.
Rengøring, sikkerhed og bæredygtighed
Sikkerhed først: Stil dig ved et stabilt bord og læg en skridsikker skæremåtte under pladen, så den ikke glider. Skær altid væk fra kroppen, og hold de ikke-arbejdende fingre bag værktøjets blad, gerne beskyttet af en læder- eller kevlarhandske. Byt sløve skær ud med det samme - et sløvt blad kræver pres og øger risikoen for ulykker. Når du holder pause, sæt altid skæret i en holder eller læg det i en lukket æske. Miljø- og helbredshensyn: Vælg vandbaserede, lugtsvage trykfarver, hvis du kan - de afgiver færre VOC’er og kan skylles af med vand og lidt sæbe. Arbejder du med olie- eller relieftryksfarver baseret på linolie, så sørg for god udluftning, brug nitrilhandsker og tør engangsklude udendørs eller i en lukket metaldåse for at undgå selvantændelse.
Rengøring & bæredygtighed: Fjern overskydende farve fra plade og valse med et gammelt avispapir eller et stykke genbrugskarton, som du kan gemme til collager. Vandfarver renses med lunkent vand og lidt opvaskemiddel; tør efter med en bomuldsklud, der kan vaskes og genbruges. Til oliefarver virker madolie eller svanemærket renseolie som mild affedter - tør først, vask derefter med sæbespåner. Opbevar rene linoplader fladt i en mappe, eller rul dem i syrefrit papir, så de ikke slår sig. Valser hænges eller lægges på siden for at undgå flade punkter, og skæreværktøj gnides let ind i olie for at forebygge rust. Aflever brugt opløsningsmiddel på genbrugsstationen, og sorter farveklude som farligt affald; på den måde passer du både på dit helbred og på miljøet til næste tryksession.
Veninde Online