”Hvor mange skoler er der egentlig i Danmark?” – dét spørgsmål dukker overraskende tit op over espressoen med kollegerne, i bilradioen på vej til fodboldtræning eller når børnene spørger, hvorfor nabobyens skole pludselig er lukket. Svaret virker som noget, man da burde vide… men tallene gemmer sig bag både kommunale regneark, friskolelove og årtiers skolereformer.
På Veninde Online elsker vi at forvandle små hverdagsnysgerrigheder til solid viden, du kan tage med dig videre. Derfor dykker vi i denne artikel ned i det danske skolelandskab: fra de cirka 1.700 grundskoler, der uddanner vores børn i dag, til rytterskolernes historiske rødder og de politiske beslutninger, der hele tiden ændrer kortet.
Læn dig tilbage – på få minutter får du det korte svar, forklaringen på hvad der tæller med, og trin-for-trin-guiden til selv at finde det nyeste tal. Klar til at blive den, der kan levere fakta næste gang veninderne spørger? Så læs med her!
Det korte svar: Hvor mange skoler er der i Danmark?
Det lynhurtige overblik: Danmark har omtrent 1.650-1.700 grundskoler (0.-9./10. klasse).
| Ejerform | Ca. antal skoleenheder* | Andel |
|---|---|---|
| Kommunale folkeskoler | 1.050 – 1.100 | ≈ 65 % |
| Frie/private grundskoler† | 550 – 600 | ≈ 35 % |
| Total | 1.650 – 1.700 | 100 % |
*Tallene opgøres som skoleenheder – én administrativ enhed kan have flere matrikler/afdelinger uden at tælle som flere skoler.
†Inkluderer bl.a. friskoler, privatskoler, Rudolf Steiner-skoler og andre selvejende, statsstøttede skoler under friskoleloven.
- Tallet varierer fra år til år, fordi kommuner sammenlægger eller lukker skoler, og fordi der åbner nye frie skoler.
- Gymnasier, erhvervsskoler, efterskoler og 10.-klassecentre tælles som regel ikke med, når man taler om “grundskoler”.
- For det mest opdaterede tal kan du slå efter i:
Begge kilder lader dig filtrere på skoleår og ejerform.
Sammenfattende: Antallet af danske grundskoler ligger stabilt omkring de 1.650-1.700, men husk altid at angive kilde og skoleår, når du citerer tallet.
Hvad tæller med? Folkeskoler, frie grundskoler og særlige skoleformer
Før du kan slå et tal fast, skal du vide hvad der egentlig tæller som en ”skole”. Myndighederne opdeler grundskolefeltet i fire hovedgrupper, som kan ses i tabellen herunder – plus en teknisk skelnen mellem skoleenheder og afdelinger/matrikler:
| Kategori | Kendetegn | Typiske eksempler | Opgøres normalt som |
|---|---|---|---|
| 1. Kommunale folkeskoler | Offentligt drevet og finansieret af kommunen; følger folkeskoleloven. | By- og landsbyskoler, større campus-skoler med indskoling og overbygning. | Én skoleenhed uanset antal matrikler/afdelinger. |
| 2. Frie / private grundskoler | Selvejende, statsstøttede; skal leve op til ”stå mål med”-kravet i friskoleloven. | Friskoler, privatskoler, internationale skoler, Rudolf Steiner-skoler. | Opgøres som egne skoleenheder – hver med et CVR-nummer. |
| 3. Specialskoler & 10.-klassecentre | Underviser elever med særlige behov eller tilbyder 10. klasse; kan være selvstændige eller under en folkeskole. | Kommunale specialskoler, SUK (Særligt UdviklingsKrævende)-skoler, 10. klasse på ungdomsskoler. | Hvis de har eget institutionsnummer, tæller de som særskilte skoleenheder. |
| 4. Efterskoler | Kostskoler for typisk 9. og/eller 10. klasse; egen lovgivning og bestyrelse. | Idrætsefterskoler, musik- og designlinjer, ordblindeefterskoler. | Registreres separat; tæller ikke med i folkeskoletallet, medmindre du selv lægger dem til. |
Skoleenhed ≈ én institution – Men kan være spredt på flere adresser
Statistikkerne bruger begrebet skoleenhed, som er den juridiske enhed med én ledelse og ét institutions- eller CVR-nummer. Har skolen tre matrikler (fx indskoling i Aabybro, mellemtrin i Biersted og overbygning i Pandrup), tæller det stadig som én skole. Derfor vil det lokale billede af ”hvor mange skolebygninger” der er, ofte afvige fra de officielle tal.
Hvornår skal du tælle efterskoler og specialtilbud med?
- Skal du kun bruge tallet for ”almindelige” grundskoler? Hold dig til kommunale folkeskoler + frie grundskoler.
- Skal du vise hele uddannelseslandskabet fra 0.-10. klasse? Læg efterskoler, specialskoler og 10.-klassecentre oveni – og husk at tjekke, om de har eget institutionsnummer.
At have styr på disse definitioner gør forskellen mellem at citere et tal på omkring 1.100 skoler og et tal tættere på 2.000. Så spørg altid først: ”Hvad tæller egentlig med i min optælling?”
Hvorfor ændrer antallet sig? Lukninger, demografi og lokale grænser
Siden kommunalreformen i 2007 har knap 400 folkeskoler måttet dreje nøglen om. Kurven ser ikke ud til at knække foreløbig – især landdistrikterne kæmper med faldende fødselstal, der gør det svært at holde de små skoler kørende.
Tre hovedmotiver bag lukningerne
- Demografi: Færre børn giver færre klasser – og for få elever til at finansiere både lærere, SFO og specialtilbud.
- Økonomi: Kommunerne presses til at samle udgifterne på færre, større skoler for at frigive midler til fx inklusion eller it-udstyr.
- Kvalitet: Mindre elevgrundlag kan give smalle fagmiljøer i udskolingen; færre valgfag og svært ved at rekruttere lærere med de rigtige linjefag.
Minimumsgrænser for elevtal – Et politisk værktøj
Forskning fra VIVE (det nationale forsknings- og analysecenter) viser, at flere kommuner arbejder med uofficielle “bundgrænser” for, hvor få elever en skole må have, før lukning eller sammenlægning overvejes.
| Kommune | Grænse (ca.) | Kilde/år |
|---|---|---|
| Ringkøbing-Skjern | 75 elever | VIVE, 2023 |
| Thisted | 75 elever | VIVE, 2023 |
| Skive | 45 elever | VIVE, 2023 |
Men selv en skole over grænsen kan ende på lukkelisten, hvis transporttiden til naboskolen er rimelig, eller hvis bygningerne kræver store renoveringssummer.
Udskolingen flytter – Indskolingen bliver
En mellemvej er at bevare 0.-6. klasse lokalt og sende de “store” børn (7.-9.) til en større distriktsskole. Modellen skal:
- sikre et fagligt stærkt miljø for udskolingen, hvor klassestørrelse, linjefag og valgfag giver mening,
- holde de yngste tæt på hjemmet, så daglig transport ikke bliver urimelig.
Konsekvenser for lokalsamfundet
Lukker skolen, kan det udløse en sneboldeffekt:
- Familier flytter tættere på andre skoler → boligpriserne falder.
- Mindre daglig trafik ved købmand, hal og forsamlingshus → lokal handel daler.
- Svagere foreningsliv og færre fritidstilbud → fællesskabet mister samlingspunktet.
“Politikerne hader opgaven – men de kommer til at lukke flere folkeskoler,”
Nikolaj Kristensen, forskningsprofessor, VIVE
Med andre ord: Antallet af skoler er ikke statisk. Det påvirkes af alt fra fødselstal og økonomi til geografi og lokale drømme om at bevare hjertet i en landsby.
Historisk overblik: Fra forældredrevne skoler til folkeskole
Det danske skolesystem er ikke skabt af én lov eller én konge, men af et kludetæppe af kræfter nedenfra og op samt oppefra og ned. Kirken, kronen og ikke mindst lokale forældre har alle sat deres tydelige fingeraftryk på den skolekultur, vi kender i dag.
Fra reformation til omrejsende lærere
Efter reformationen i 1536 blev det en religiøs pligt at kunne læse Bibelen og Katekismen. Det udløste en grass-roots-bevægelse, hvor omrejsende lærere – ofte unge mænd på gennemrejse mellem herregårde, landsbyer og præstegårde – underviste børn i hjemmene. De vigtigste pointer fra perioden:
- Læse- og skrivefærdigheder var adskilt: At læse Guds ord blev set som essentielt, mens skrivning kostede et ekstra gebyr, som mange familier sprang over.
- Kønsforskelle: Piger fik som regel kun læseundervisning, da samleverskabet (og ikke embedsbanen) blev anset som deres primære fremtid.
Frederik 4.s rytterskoler (1721): Kongen bygger skoler i grundmur
Med inspiration fra de militære rytterskatter opførte Frederik 4. i 1721 240 rytterskoler. De var stone-and-mortar-bygninger, hvor:
- Undervisningen fulgte en fast læseplan (religion, regning, skrivning).
- Skolestuerne også rummede lærerens bolig – en tidlig “landsbyens kulturhus”.
Skolebygningerne markerede et skifte fra fleksible hjemmeundervisere til et fast fysisk læringsrum i hver rytterskoledistrikt.
1814: Den officielle folkeskole – Men stadig et klassesamfund
| Samfundsgruppe | Typisk skoleform efter 1814 |
|---|---|
| Adelige & højborgerlige | Privatundervisning eller latinskole |
| Præstegårdsbørn | Undervisning af teologistuderende “lektorer” |
| Bondesamfund | Sæsonskoler – få ugers undervisning mellem høst og forår |
Folkeskolens lov af 1814 gjorde skolen obligatorisk og landsdækkende, men den sociale underfundighed bestod: kvaliteten af undervisningen var stadig stærkt afhængig af forældrenes pengepung og geografien.
Sporet til nutiden: Hvorfor både folkeskoler og frie skoler?
Historikken forklarer, at parallelle skoletraditioner har samme rødder:
- Forældredrevne friskoler henter legitimitet i 1600-tallets lokale initiativer.
- Offentlige folkeskoler udspringer af kongemagtens ambition om et oplyst land.
- Specialskoler, efterskoler og Rudolf Steiner-skoler viderefører idéen om, at mangfoldige læringsmiljøer bedst dækker børns forskellige behov.
Med andre ord: Når vi i dag tæller cirka 1.650-1.700 grundskoler fordelt på både kommunale og frie enheder, er det ikke et tilfældigt miks, men resultatet af flere århundreders dialog mellem folkets initiativ, kirkens kald og statens struktur.
Sådan finder du det opdaterede tal (trin for trin)
- Gå til Børne- og Undervisningsministeriets uddannelsesstatistik
Sådan gør du:- Klik på menuen Grundskole.
- Vælg det skoleår, du er interesseret i (fx 2023/24).
- Under Ejerform kan du filtrere mellem Kommunale folkeskoler og Frie grundskoler.
- Hold øje med feltet Enhed – vælg om tallene skal vises pr.
skoleenhed
(én skole med evt. flere adresser) eller pr.afdeling/matrikel
. - Klik på Vis tabel og notér tallet (inkl. dato for udtræk).
- Supplér med Danmarks Statistik
Hvis du vil krydstjekke eller lave grafer:- Gå til statbank.dk og skriv
grundskolerellerfolkeskoleri søgefeltet. - Populære tabeller er fx UNDGSK1 (grundskoler efter ejerform) og FOLK1A (befolkningstal).
- Vælg seneste offentlige år, og klik på Vis tabel.
- Download som Excel/CSV, hvis du skal bruge tallene videre.
- Gå til statbank.dk og skriv
- Afklar afgrænsningen, før du citerer tallet
- Skal efterskoler, specialskoler og 10. klassecentre regnes med, eller vil du kun have dag-til-dag-grundskoler?
- Vil du vise folkeskoler for sig og frie skoler for sig, eller samle dem?
- Skriv altid tydeligt, hvilken kategori dine tal dækker.
- Husk konteksten: Tal er pr. skoleår og påvirkes af lukninger, fusioner og nye skoler.
- Tjek derfor datoen for seneste opdatering og angiv kilden som fx Uddannelsesstatistik.dk, udtræk 03-2024.
- Overvej at gemme et skærmbillede eller PDF af tabellen som dokumentation.
