9 tegn på dropshipping-webshops, som du bør undgå

Udsalg, fri fragt og den perfekte kjole lige dér på skærmen – vi kender det alle. Et par klik, og ”pakke på vej”-mailen tikker ind. Men hvad hvis pakken aldrig kommer, eller den ankommer direkte fra et støvet lagerhalvtag i Kina, to størrelser mindre end lovet? Velkommen til den spøjse (og til tider skumle) verden af dropshipping-webshops.

På overfladen ligner de en helt almindelig dansk netbutik. Bag facaden kan de dog gemme sig lange leveringstider, hule rabatløfter og en kundeservice, der svarer hurtigere på månerejser end på dine mails. Resultatet? Spildte penge, frustrerede returprocesser og tøj, der mest af alt minder om et kostume til katten.

I denne guide afslører vi 9 tydelige advarselstegn, så du kan spotte (og springe over) de tvivlsomme shops, før de snupper dine penge og din tid. Læn dig tilbage, fyld kaffekoppen, og bliv klogere på alt fra ”70 % RABAT KUN I DAG!”-bannere til kryptiske leveringspolitikker.

Er du klar til at gøre din digitale shoppingtur både sikrere og mere stressfri? Så læs med – dit betalingskort vil takke dig!

Urealistisk lave priser og evige “rabatkoder”

Du kender sikkert følelsen af at falde over et ”FLASH SALE – 70 % KUN I DAG!”-banner, som ser noget for godt ud til at være sandt. Netop ekstreme besparelser og permanent udsalg er blandt de mest gennemgående kendetegn ved dropshipping-butikker, fordi de forsøger at skabe hurtige impulskøb før du opdager den reelle varepris på AliExpress eller Temu.

Problemet er, at prissætningen ofte er skabt ud fra to enkle kneb:

  1. Oppustede ”førpriser”: En fiktiv pris på fx 699 kr. hæves kunstigt for at kunne love dig 70 % rabat og lande på en ”efterpris” omkring 199 kr.
    I virkeligheden koster samme produkt måske 60-80 kr. hos den kinesiske leverandør.
  2. Evige rabatkoder og ”midnight deals”: Nedtælleren nulstilles automatisk ved midnat, eller kuponkoden ”SAVE70” virker år efter år. Dermed er udsalget ikke tidbegrænset, men et fast element i deres marketing.

Tjeklisten – Sådan afslører du pristricket

Hvad du bør gøre Hvorfor det virker
Sammenlign prisen med kendte danske webshops via PriceRunner eller Google Shopping. Finder du samme produkt (eller et identisk billede) til en lavere eller tilsvarende pris uden ”rabatten”, er deres tilbud højst sandsynligt opskruet.
Tjek produktet på markedspladser som AliExpress, Temu, eBay og Amazon. Er webshop-prisen stadig ekstremt lav, men fragten længere, er det ofte blot videresalg fra disse platforme.
Undersøg ”førpriser” i Internet Archive (Wayback Machine). Hvis prisen aldrig har været højere, er rabatten kunstig.
Søg efter varenummer eller billedfilnavn på Google Billeder (reverse image search). Matcher identiske billeder til lavprislistinger, er det et klart dropshipping-signal.

Husker du disse tjek, slipper du for at betale overpris for et produkt, som alligevel tager en måned at nå frem – og som du kunne have købt direkte fra leverandøren til en brøkdel af prisen. Lad ikke kæmpeprocenter og farverige countdown-timere presse dig til FOMO-køb; brug i stedet to minutter på prisjagten og bevar roen i tegnebogen.

Lange og uklare leveringstider

De fleste danske webshops sender fra et dansk lager, og du modtager typisk pakken inden for 1-3 hverdage. Når en “dansk” butik begynder at tale om 7-25 hverdage, “processing time”, “forberedelse på lageret” eller “shipping may vary due to Covid-19”, bør dine advarselslamper blinke. Det er klassiske formuleringer, der dækker over, at varen i virkeligheden først bliver bestilt hos en leverandør i Fjernøsten og derefter dropshippes direkte til dig.

Typiske tegn på dropship-forsendelser

  1. Lange tidsintervaller: 10-20 arbejdsdage eller “op til 4 uger” er slet ikke normalt for en butik, der hævder at have lager i Danmark eller EU.
  2. Uklare processer: “Processing time 3-7 days” oven i den lange transit-tid betyder reelt, at varen først skal pakkes på en fabrik, før den sendes.
  3. Manglende eller forsinket tracking: Du modtager måske et sporingsnummer efter en uge – ofte et ePacket-, Yanwen– eller China Post-nummer, som først bliver aktivt, når pakken forlader Kina.
  4. Gebyrfokus frem for service: Webshoppen lover fri fragt men skyder ansvaret for told, moms og eventuelle importgebyrer over på dig i de små skrifter.

Sådan spotter (og tester) du leveringspolitikken

Tjekpunkt Hvad du skal gøre
Leveringstid Sammenlign med danske konkurrenter. Alt over 5 hverdage uden forklaring er mistænkeligt.
Forsendelsesmetode Leder de efter ePacket, China Post, 4PX eller lignende? Så sendes pakken næsten altid fra Asien.
Sporing Tjek om de lover real-time tracking. Hvis de kun skriver “tracking available upon request”, har de sjældent styr på logistikken.
Lagerlokation Står der “ships from our overseas warehouse”? Matcher det ikke en “.dk”-adresse eller dansk CVR, er butikken næppe lokal.

Hurtige råd før du trykker bestil

  • Læs altid hele leveringspolitikken – også det, der er gemt under fold-out sektioner.
  • Google sporingskoder eller tekstbidder fra siden; dukker de op på AliExpress eller Temu, stammer teksten sandsynligvis derfra.
  • Se om leveringstiden harmonerer med, at butikken kalder sig “100 % dansk”. Hvis ikke, vælg en anden forhandler.
  • Spørg kundeservice, om varen ligger på et dansk lager. Får du intetsigende svar, er det et klart rødt flag.

Manglende virksomhedsoplysninger og CVR

Når en webshop hævder at være dansk, er den lovmæssigt forpligtet til at vise klare virksomhedsoplysninger: navn, adresse, CVR-nummer, e-mail og telefon. Mangler disse detaljer, bør dine alarmklokker bimle.

  • Ingen fysisk adresse – eller kun en vag “Europe Warehouse”. Uden en konkret gadeadresse er det umuligt at vurdere, om der er et reelt lager eller blot en laptop i et kollegieværelse.
  • Kun kontaktformular eller Gmail/Yahoo-adresse. Seriøse firmaer bruger som regel et domæne-matchende support-mail ([email protected]), ikke [email protected].
  • Fravær af CVR-nummer. Et registreret dansk selskab SKAL oplyse CVR. Nummeret bør være klikbart eller nemt at kopiere, så du selv kan slå det op.

Tjeklisten – Sådan verificerer du webshoppen på 2 minutter

  1. Slå CVR-nummeret opcvr.dk.
    • Er nummeret aktivt?
    • Matcher virksomhedens navn og adresse det, der står på shoppen?
    • Hvor gammel er virksomheden? (nystartet i går?).
  2. Google Maps-test. Kopiér den oplyste adresse, indsæt den i Maps og tjek Street View:
    • Ligner det en lagerbygning, en villa – eller et helt andet firma?
    • Får du ingen hit, kan adressen være opdigtet.
  3. Sammenhold med “Om os”-siden. Står der, at de “har base i København”, men CVR viser en adresse i Letland, eller ingen adresse overhovedet? Så er der noget galt.

Er oplysningerne uklare eller direkte selvmodsigende, er risikoen høj for, at du handler hos en dropshipper uden dansk juridisk forankring. Vælg hellere en shop, der åbent viser, hvem de er – så ved du også, hvem du kan holde ansvarlig, hvis pakken udebliver eller varen går i stykker.

Vage retur- og reklamationsvilkår

Når en webshop ikke har styr på retur- og reklamationspolitikken, er det som regel et tydeligt fingerpeg om, at dine varer i virkeligheden sendes direkte fra en fjern leverandør – og at butikken prøver at gemme sig, når noget går galt. Læs altid det med småt, før du trykker ”Gennemfør betaling”.

Typiske røde flag

  1. Returnering til udlandet
    Du skal sende varen til en adresse i Kina, Singapore eller “vores internationale lager”. Portoen kan nemt overstige varens pris.
  2. Unormalt korte – eller helt manglende – fortrydelsesfrister
    7 dage (eller “kun indtil varen er afsendt”) er ikke nok. Ifølge dansk lov har du 14 dage.
  3. Uklar procedure ved defekte eller fejlleverede varer
    Tekst à la “kontakt os, så ser vi på det” uden konkrete skridt eller tidsfrister. Ingen nævnelse af reklamationsret på 24 måneder.
  4. Kunden dækker altid returporto
    Selv når årsagen er fejl fra butikkens side. En seriøs, dansk forhandler betaler returfragten ved reklamation.
  5. Manglende eller obskur returadresse
    Kun en e-mail eller en formular. Ingen fysisk adresse, intet CVR-nr.

Tjekliste før du køber

Det skal stå i betingelserne Hvorfor det er vigtigt
Min. 14 dages fortrydelsesret (gerne formuleret som “du har 14 dages fuld returret”) Det er lovkrav i Danmark og EU. Kortere frist = ulovligt.
Tydelig returadresse ‑ helst i Danmark eller EU Garanterer rimelige porto-omkostninger og nem håndtering ved evt. tvist.
Klar proces for reklamation (fx “kontakt os inden 24 timer med fotos” + beskrivelse af næste skridt) Viser at butikken har en plan og tager ansvar for defekte varer.
Oplysning om hvem der betaler returfragten Ved fejl og mangler skal sælger bære omkostningen – ikke dig.
Reference til købeloven og reklamationsret på 2 år Seriøse danske webshops nævner som minimum denne lovgivning.

Hurtige selvtests

  • Copy-paste returadressen i Google Maps – virker den realistisk, eller er det en lagerbygning i Shenzhen?
  • Skriv til kundeservice med et hypotetisk returspørgsmål. Får du svar på dansk, og nævnes 14-dages fristen?
  • Tjek, om siden linkes til forbrugerportaler (e-mærket, Forbruger Europa) → fravær heraf behøver ikke være ulovligt, men kan underbygge din mistanke.

Bottom line: Hvis returpolitikken føles hemmelighedsfuld, eller du allerede får hovedpine af at læse den, så er det et tegn på, at du bør springe videre til en mere gennemsigtig shop. Din tid (og dine penge) er for værdifulde til at blive brugt som testkanin for uigennemskuelige dropshippere.

Generiske produktbeskrivelser og stock-fotos

Scroll ned til varebeskrivelsen, og læs (og se) med et kritisk blik. Generiske tekster og stock-fotos afslører ofte, at webshoppen blot videresælger varer direkte fra en kinesisk markedsplads – uden at have haft produktet i hånden.

  • Maskinoversættelser: Sætninger som “Denne strålende beklædningsgenstand giver dig uforglemmelig fiktion!” og blandinger af “S-XXXL” og “尺寸” tyder på Google Translate.
  • Emoji-overload: Vilde rækker af 🔥😍✨ kan være et forsøg på at skjule, at teksten mangler reelt indhold.
  • Uens størrelsesguider: Hvis én kjole måles i cm, en anden i tommer, og tabellen samtidig advarer: “Allow 2-4 cm manual error”, er det typisk kopieret direkte fra AliExpress.
  • Stock- eller vandmærkede fotos: Billeder med svage logoer fra “Alibaba” eller generiske hvide baggrunde i skiftende lysstyrke er sjældent taget af shoppen selv.

Hurtige tjek, du kan lave på under to minutter:

  1. Kør en reverse image search i Google, Bing eller TinEye på hovedbilledet. Dukker den samme model op på AliExpress, Temu eller Wish til en brøkdel af prisen? Så ved du, hvor varen stammer fra.
  2. Sammenlign specifikationer – ordvalget “Premium Oxford Cloth 600D” eller “ABS + PC” går igen på mange dropshipping-lister. Finder du identiske specs på flere ukendte shops, er teksten sandsynligvis kopieret wholesale.
  3. Tjek filnavnet (højreklik → “Åbn billede i ny fane”). Hedder det HTB1HBJRXoGF3KVjSZFvq6z_nXXaF.jpg eller lignende, kommer det med stor sandsynlighed direkte fra en kinesisk grossist.
Kendetegn Seriøs dansk webshop Mistænkelig dropshipper
Produkttekst Flydende, korrekt dansk med detaljer om materialer og oprindelse. Klicheer & stavefejl: “SUPER HOT Shirt – limited TIME!”
Billedkvalitet Ensartet lys, flere vinkler, egne lifestyle-billeder. Hvid baggrund, sløret kant, eller mærkeligt crop.
Størrelsesguide Tydelig, dansk måleskema (cm) + pasform-råd. Blandet cm/tommer + “measure by yourself please”.

Når du ser disse tegn, så overvej:
Er prisen det værd, hvis beskrivelsen virker kopieret, og billedet findes på tolv andre sider? Ofte ender købet dyrere – med told, forsinkelser og besvær ved retur. Trust din indre fact-checker, før du trykker “Tilføj til kurv”.

Overdrevne og tvivlsomme anmeldelser

En veldesignet anmeldelsessektion kan få enhver webshop til at fremstå troværdig – men netop derfor er falske eller manipulerede anmeldelser en yndet strategi blandt dropshipping-forhandlere. Hold øje med følgende mønstre:

Typiske advarselssignaler

  • Enslydende 5-stjernede udsagn – korte sætninger som “Super hurtig levering!” eller “Elsker det!” gentaget med små variationer.
  • Stock-lignende billeder – perfekte produktfotos uden personlig kontekst eller samme model/person på tværs af flere brugeranmeldelser.
  • Dato-klynger – 40 anmeldelser den 3. april og ingen siden. Det tyder på indkøbte eller massetilføjede reviews.
  • Manglende detaljer – ingen omtale af størrelse, farvevalg eller andre konkrete erfaringer, som rigtige kunder normalt nævner.

Sådan laver du et hurtigt troværdigheds-tjek

  1. Besøg Trustpilot (eller lignende tjenester):
    Kig på virksomhedens profil-alder. En butik, der hævder at have eksisteret “siden 2015”, men oprettede Trustpilot-profil for tre uger siden, bør få alarmklokkerne til at ringe.
  2. Filtrer efter “verificeret køb”:
    Disse anmeldelser er koblet til en reel ordre og sværere at manipulere. Hvis kun 5 % er verificerede, men næsten alle er femstjernede, er det et skævt forhold.
  3. Læs de dårlige anmeldelser først:
    Se efter mønstre: nævnes samme problemer (manglende levering, svær retur, ekstra told)? Mange sammenfald peger på systemiske fejl hos shoppen.
  4. Sammenlign på tværs af platforme:
    Tjek Google-anmeldelser, Facebook-kommentarer og eventuelt Reddit-tråde. Ægte virksomheder har oftest en varieret feedback-profil – ikke 4,9 alle steder.
  5. Se på svar fra butikken:
    Professionelle webshops svarer høfligt og løsningsorienteret, også på kritik. Dropshippere ignorerer eller kopierer samme standardsvar.

Husk: En enkelt falsk anmeldelse er ikke ensbetydende med svindel, men flere af ovenstående tegn i kombination øger risikoen markant. Brug fem minutter på at grave i review-historikken – det kan spare dig for både penge og frustrationer.

Mistænkelige betalingsløsninger

Betalingssiden er det sidste sted, en tvivlsom webshop kan skjule sine intentioner – og et af de bedste steder, du kan spotte problemer, før du indtaster kortoplysninger. Kig især efter disse faresignaler:

  1. Begrænsede betalingsmuligheder
    Kun internationale kort (Visa/Mastercard) eller kryptovaluta? Det er et klassisk tegn på, at butikken ikke opererer på det danske marked og helst vil undgå de køberbeskyttelser, som f.eks. MobilePay, PayPal eller Klarna tilbyder.
  2. Manglende 3D Secure
    Ser du ingen ekstra godkendelse via NemID/MitID eller sms-kode, når du forsøger at betale, bør alarmklokkerne ringe. 3D Secure er lovkrav i EU og fraværet tyder på en uautoriseret gateway.
  3. Ekstra gebyr for “sikre” metoder
    Skal du betale 30 kr. for at bruge PayPal, men intet for et ukendt kortmodul? Dropshippere forsøger tit at styre dig væk fra betalingsveje, hvor du kan lave chargeback.
  4. Usikker checkout
    Adresselinjen skal vise https:// og en hængelås. Ser du “Ikke sikker” – gå straks væk; dine kortdata sendes ellers ukrypteret.

Hurtig tjekliste, før du trykker “betal”

Gateway-navn Står der Stripe, Nets, QuickPay eller MobilePay Online?
Sikkerhedsbadges Er Visa Secure / Mastercard ID Check logoerne klikbare og linker de til udstederen?
Betalingsmetoder Findes der mindst én måde med køberbeskyttelse (PayPal/Klarna/Apple Pay)?
Domæne Matcher det domæne, du startede på, domænet i checkout-URL’en?

Anbefaling: Handl kun, hvis du kan gennemføre med en anerkendt gateway, og du ser den obligatoriske 3D Secure-godkendelse. Kan webshoppen ikke tilbyde det, er risikoen for svindel eller manglende tilbagebetalingsmuligheder ganske enkelt for høj – og du bør finde dine varer et andet sted.

Aggressive FOMO-taktikker på websitet

En af de mest gennemskuelige – og desværre effektive – metoder, som mange dropshipping-butikker bruger, er at skabe kunstig knaphed. Formålet er at trigge FOMO (Fear Of Missing Out), så du impuls-køber, før du når at tænke dig om.

  • Nedtællere, der starter forfra
    En timer, der viser “Tilbud udløber om 04:59”, men som friskes op, hver gang du genindlæser siden, er et klassisk trick.
  • Fiktive lagerbeholdninger
    Pop-ups såsom “Kun 3 på lager – skynd dig!” eller en lille rød tekst under prisen, som aldrig ændrer sig, uanset hvor mange der køber.
  • Social proof-widgets
    Meddelelser som “27 personer kigger på dette lige nu” eller “Camilla fra Aalborg købte denne for 2 min siden”. De er ofte autogenererede.

Hvorfor ser du det så tit på dropshipping-sider?

  1. Lav margen → Høj volumen
    Når profitten er tynd, skal der hurtige og mange salg til at få forretningen til at løbe rundt.
  2. Lang levering → Risiko for fortrydelse
    Jo længere ventetid, desto større sandsynlighed for, at du springer fra. Derfor forsøger de at lukke salget med det samme.
  3. Ingen reel lagerstyring
    Fordi varen først bestilles hos en tredjepart i Asien, er udsagn om “beholdning” oftest rent opspind.

Sådan tester du, om knapheden er ægte:

Handling Hvad du bør kigge efter
1. Forlad kurven Kom tilbage efter 1-2 timer (eller i inkognito-vindue). Er tilbuddet og nedtælleren identisk, er sandsynligheden for fup stor.
2. Opdater siden gentagne gange Ændrer lager- og antal-visninger sig? Hvis de står bomstille, er de ofte hårdkodet.
3. Sammenlign med andre shops Find produktet på kendte webshops eller markedspladser. Har de alle “kun 3 tilbage”? Så er det nok blot en scriptet tekst.

Får du øje på disse FOMO-taktikker, er det som regel et tydeligt tegn på, at shoppen ikke har det danske lager og den seriøse kundeservice, den ellers giver sig ud for. Tag et skridt tilbage, sov på købet – og vælg hellere en forhandler, der ikke prøver at stresse dig til at trykke “Betal nu”.

Kundeservice, der er svær at nå

En af de mest håndgribelige måder at afsløre en dropshipping-butik på er at teste, hvor tilgængelig deres kundeservice egentlig er. En webshop, der blot agerer mellemmand, har sjældent ressourcer til en reel supportafdeling – og det kan mærkes.

Klassiske røde flag

  • Ingen telefonnummer – eller et nummer, der aldrig bliver taget.
  • Kun en generisk “Contact us”-formular eller en Gmail/Yahoo-adresse.
  • Chatbot, der svarer i loop, eller copy-paste-mails uden at adressere dine konkrete spørgsmål.
  • Lange svartider (48-72 timer+), ofte målt i UTC eller med åbningstider som “10 am – 6 pm PST”, der tydeligt afslører en anden tidszone end dansk tid.
  • Manglende mulighed for at følge op – der er ingen sagsnummer eller ticket-system, du kan referere til.

Sådan tester du dem – før du trykker “Betal”

  1. Send to korte præ-købs-spørgsmål: ét om lagerstatus (“Er varen på lager i Danmark?”) og ét om retur (“Hvor returnerer jeg, hvis størrelsen ikke passer?”).
  2. Sæt et ur på. Kommer der svar inden for 24 timer – og er det menneskeligt, specifikt og på fejlfrit dansk?
  3. Giv et opkald, hvis der står et dansk nummer. Bliver du henvist til at skrive i stedet, eller er der en engelsk telefonsvarer?
  4. Læg varen i kurven og forlad siden. Får du en automatiseret “Har du brug for hjælp?”-mail, eller er der total radiotavshed?
Troværdig dansk shop Mulig dropshipper
Telefon med dansk forvalg & svar inden kl. 17 Kun e-mail/Chatbot – svar kl. 03 om natten
Personlig signatur: “Mette, Kundeservice” “Best regards, Customer Support Team”
Detaljeret returadresse i DK “Kontakt os for returadresse”

Lykkes det dig ikke at få tydelige, hurtige svar – eller virker supporten som om, den befinder sig i en helt anden del af verden – så overvej, om du vil risikere at stå uden hjælp, når der opstår problemer med levering, størrelse eller reklamation.